
I skoleåret 2004 / 2005 er stjernekammeret
åbent på følgende tider.
Mandage, tirsdage, onsdage, torsdage og fredage
|
kl. 09.45 – 11.15
|
Mandage og onsdage tillige
|
kl. 12.00 – 13.30
|
Man kan bestille tid ved at ringe til sekretæren på
Bellahøj Skole tlf. 38 26 23 00.
For klasser fra Københavns Kommune er undervisningen
gratis i skoletiden.
Hold fra andre kommuner betaler 545 kr. for 90 minutters undervisning.
Man kan også bestille en aftenforestilling for 545 kr.
Aftenforestillinger bestilles hos foreviseren
privat på telefon nr. 36 75 11
36 .
Undervisningen tilpasses elevernes alder, så alle hold
lige fra børnehaveklassen til voksenundervisningen er velkomne. Jeg
underviser også gerne hold fra gymnasier eller seminarier eller andre
organiserede grupper. Søfartsskoler og andre kan bestille undervisning i
positionsbestemmelse på jordkloden ved hjælp af måling af stjernehimlen.
Jeg viser den nordlige stjernehimmel og fortæller nogle af
de historier, som grækerne knyttede til stjernebillederne. Jeg viser,
hvordan man finder Nordstjernen.
Vi ”rejser” til Middelhavet, Ækvator og Nordpolen og ser
stjernehimlen på andre breddegrader. Vi følger stjernernes rotation på
himlen i løbet af natten og ser hvordan stjernebillederne skifter mellem
årstiderne. Vi prøver at klatre ind i en ”tidsmaskine”, hvor 1 års kredsløb
ses på få sekunder. Vi ser dyrekredsens 12 stjernebilleder, som solen går
igennem hvert år.
Jeg viser astronomiske billeder og
film med videoprojektor. Man kan lære om planeternes og
stjernernes udvikling. Mit yndlingsemne er udforskningen af Mars.
Jeg forsøger at stimulere elevernes nysgerrighed
og spørgelyst.
Velkommen i Stjernekammeret. Carsten Skovgård Andersen.
E-mail:
ca.bel@ci.kk.dk.
op

Følgende artikel om stjernekammeret er fra Københavns
Kommuneskole den 25. april 2001:
Af Tonny Hansen
Stjernekammeret på Bellahøj Skole har været lukket siden
august, men i marts 2001 genåbnede det fængslende kighul til rummet.
En ganske almindelig formiddag farer Perseus hen over
Brønshøjs nattehimmel i kamp med tiden. På ryggen bærer han en sæk med det
afhuggede hoved af den frygtelige heks Medusa. Den billedskønne prinsesse
Andromada ligger lænket i vandkanten, og fra søsiden kommer et frygteligt
havuhyre, der vil sluge hende. I hast river Perseus Medusahovedet op af
sækken og lader dets megaundskabsfulde blik rette lige mod havuhyret. Det
udstøder et øredøvende skrig og forvandles til en kæmpe klippeblok, for
ingen kan se ind i Medusas øje uden at blive til sten, selv efter at Perseus
har hugget det hoved af, som øjet sidder i. Prinsessen er reddet, og Perseus
har fundet sig en brud.
Medusas blinkende øje er sole.

For en tilskuer, hvis viden om græsk mytologi mestendels
stammer fra Anders And blade, giver myterne om Jason og det gyldne skind og
om dronning Cassiopeias pralsomme forfængelighed pludselig mening, når
stjernebillederne får liv ved hjælp af en laserlyspen og en medrivende
fortællerstemme. Og man kommer let til at føle sig som en Kong Dummerninix
fra samme litterære forlæg, efterhånden som det går op for en, hvor meget
det egentlig er muligt at vide om de små prikker ude i rummet. Overlærer
Carsten Andersen, der er turleder til de guidede udflugter til stjernerne
siger: ” De gamle grækere troede, at den stjerne deropppe med det ustabile
lys var Medusas øje, som blinker. Men moderne astronomer har fundet ud af, at
det i virkeligheden er to sole, der kredser
om hinanden og gensidigt laver
solformørkelser.”
Carsten Andersen veksler ubesværet mellem mytologi og
videnskab, og mellem udvalgte stjernelegender forklares solsystemets
opbygning. Det svimler for én ved tanken om de umådelige afstandeog
millioner af lysårs distance til galakserne. Og ved tanken om at vor viden
om, at supernovaer er sole, der er ved at dø, baserer sig på kinesiske
astronomers iagttagelser i året 1054.
Stjernerne over Bella Bio
I virkeligheden er stjernehimlen små lyspletter på et
kuppelformet loft i stjernekammeret på Bellahøj Skole. Og ved at dreje på
håndtagene på et sindrigt apparat kan stjernernes positioner indstilles
efter de forskellige årstider.
Man kan også variere udsigtspunktet fra jorden så man her
midt i Brønshøj kan se, hvordan himmelhvælvet tager sig ud fra Akropolis
eller Nildeltaet som forklaring på, hvordan grækere og ægyptere kunne få
associationer til elementer i dyrekredsen, som det kan være lidt
vanskeligere at få øje på heroppe nordpå.
3. x fra Hyltebjerg Skole har sammen med deres lærere Tine
Jensen og Per Lass forberedt sig godt til besøget i stjernekammeret, og der
hviskes hektiske kommentarer, når beretningen rammer ind i historier, de har
læst hjemmefra.
Klassen har benyttet sig af Stjernekammerets tilbud om
halvanden times indføring i astronomiens forunderlige verden. Interessen er
vakt, både for videnskabens resultater, og for historien om, hvordan et
bestemt stjernebillede blev opfattet som Herkules´ søjler, som i oldtiden
blev opstillet live på begge sider af Strædet ved Gibraltar, hvorfra det i
stiliseret udgave havnede som de to lodrette streger i det amerikanske
dollartegn.
Fortællerens lager af historier synes uudtømmeligt og
tilpasses klassens alderstrin. Men stjernekammeret er også brugbart for
voksne. For eksempel har Carsten Andersen afholdt kurser i nautisk
navigation for kommende søofficerer, der lærer at finde deres position ved
hjælp af et ur, sekstant og nautisk almanak.
Også skoler fra andre kommuner har fået øjnene op for
lokalets pædagogiske muligheder, og køber sig ind på dette enestående
undervisningstilbud, der er gratis for skoleklasser i Københavns kommune og
bydelene.
Behov for astronomilokale
Dette unikke lokale blev skabt i 1936 i et frugtbart
samarbejde mellem den lokale smed, tyske ingeniører og Ingolf Andersen, som
igennem årtier var lærer på Bellahøj Skole. Et imponerende stykke
filearbejde i tynde metalplader afbilder horisonten hele vejen rundt, som
det så ud fra Brønshøj i det år.
”Det er oplagt at bruge stedet som led i de store elevers
fysikundervisníng. Naturfagsundervisningen er i disse år et af
indsatsområderne i København, og med flere timer i Stjernekammeret kan man
være med til at øge interessen for astronomi og naturvidenskab. En lille
investering i lærertid vil kunne sætte meget i gang. Et besøg i
Stjernekammeret kan være et godt oplæg til et emne om himmelrummet lige fra
børnehaveklassen til tiende,” siger den engagerede lærer.
På vej ud fra det dunkle kuppelformede lokale er man lidt
nervøs for at træde på jorden, efter at have fået at vide, at den farer
rundt om sig selv med over 800 km i timen. Så er det ikke så underligt, at
børnene ind imellem har lidt svært ved at sidde stille på stolene.
Bestilling af besøg
Man kan bestille besøg til stjernekammeret ved at ringe
til sekretæren på Bellahøj Skole tlf. 38 60 33 59. Arrangementer er gratis
for skoleklasser i Københavns kommune. Prisen for andre er 545 kr.
De gamle stjernesagn findes i en lettilgængelig version i
en bog af Lars Skriver Svendsen: ”Stjernerne fortæller.”
Standardværket på området er: Wolfgang Schadewaldt:
”Græske Stjernesagn,” der er for vanskelig for eleverne. Men bogen er en god
kilde til fortælling.
En let læselig bog om astronomi er: ”Astronomi for Øjet”
af Bjørn Franck Jørgensen .
Overlærer Carsten Andersen er turleder på de guidede
udflugter til stjernerne, og hans lager af historier synes uudtømmeligt og i
øvrigt tilpasset klassernes alderstrin. Naturfagsundervisningen er et af
indsatsområderne i København, og i Skolernes eget planetarium kan man øge
elevernes interesse for faget. Citat slut for artiklen af Tonny Hansen fra
Københavns Kommuneskole.
Send e-mail til
Webmaster med spørgsmål
eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret:
02. september 2004
Hjemmesiden er optimeret til Internet Explorer v. 4 og senere
op |